Det lærte jeg af at holde koncerter i folks stuer

Med projektet Frost Bites for Frost Festival bookede vi en række store danske kunstnere uden at have et sted, hvor de skulle spille. Det var i stedet op til publikum at byde ind med deres egne koncertsteder.
Af Emil Soerensen
mar/2020

Baggrund for projektet

Da jeg gik på Music Management, blev jeg ansat af Frost Festival til at skabe en række unikke koncerter under navnet “Frost Bites”. 

I sin kerne gik Frost Festival ud på at præsentere livemusik på unikke scener i København og dermed skabe et rum, hvor sted og musik spillede sammen og fortalte en samlet historie.

Hvert år i Februar fra 2011 til 2018 kunne man opleve koncerter med danske og internationale kunstnere. Det skete på så forskellige scener som en nedlagt svømmehal, blandt dyreskeletter på Zoologisk Museum eller under stjernehimlen i Glyptoteket.

Min studiekammerat, Asger Degett Holmsted, og jeg besluttede os for at kontakte festivalen med en idé, vi havde gået og brygget på:

Hvad hvis man kunne skabe en koncertoplevelse, der var mere social, end den vi kender? Hvad ville der ske, hvis vi gentænkte hvert element af den klassiske spillestedskoncert og forsøgte at gøre det hele mere socialt?

Kilde: Youtube, Peter Larsen Kaffe

Sociale hjemmekoncerter med publikum som værter

Løsningen blev konceptet Frost Bites. Hjemmekoncerter med publikum som værter.

Konceptet var simpelt. Vi bookede forskellige artister, som gik med til at spille en koncert uden at vide hvor koncerten skulle finde sted. 

I stedet lavede vi et open call til borgerne i København, og bad dem om at byde ind med deres egne steder som scene for koncerterne. 


Vi kom på den måde til at holde koncerter i flere forskellige lejligheder, et privat fitnesscenter der engang var en sexklub, på en husbåd, i et cykelværksted, i den Zoologiske Samling på Landbohøjskolen og i Bryllupssalen på Københavns Rådhus. 

Men det var ikke bare scenerne, som var specielle. Vi gjorde os umage med at få nogle fantastiske musikere med på projektet. Katinka, Jacob Bellens, Niels Skousen, Nikolaj Nørlund, Bisse, Allan Olsen, Pede B & DJ Noize, Steffen Westmark, Chorus Grant og Christian Hjelm spillede derfor til vores arrangementer. 

Det var lige i Frost Festivals ånd. På den måde fik de publikum til at hjælpe sig med at finde unikke koncertsteder. En opgave som holdet bag festivalen brugte lang tid på hvert eneste år.

Det blev samtidig en måde, hvor Frost Festival kunne aktivere deres partnerskaber på. 

Peter Larsen Kaffe, Tuborg og Danmarks Almene Boliger blev taget med på projektet som partnere, og blev en del af kommunikationen omkring projektet. 


Og netop denne måde at lave partnerskaber og kommunikation på blev bemærket. 

Projektet blev nomineret til Magnetprisen, der er en anerkendelse af det mest innovative og inspirerende partnerskab mellem kultur- og erhverv i 2015. 

I 2016 blev vi nomineret til Art Beat Prisens Talentpris, der gives til “en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har udvist et særligt stort talent inden for kulturformidling og, som følge heraf, er på vej til at indtage en markant position i det danske kulturliv.”
Foto: Malte Ivarsson

Sådan gjorde vi koncerten mere social

Det var et enormt sjovt projekt at lave, og jeg synes, vi kom frem til nogle væsentlige pointer, som jeg mener kan hjælpe koncert- og eventarrangører med at skabe dybere relationer til deres besøgende gæster.

Det vi gjorde var ud fra devisen om at alle steder, hvor vi på den ene eller den anden måde var i kontakt med publikum, skulle gøres mere sociale. Selve oplevelsen skulle minde mere om en god privatfest i venners lag end en klassisk spillestedskoncert. 

Jeg har forsøgt at samle det, vi gjorde i tre overordnede overskrifter, der handler om tryghed, interaktion og samtaler. 

1) Vi gjorde folk trygge ved at tage værtsrollen seriøst
Asger og jeg var værter for aftenen sammen med de folk, der lagde hus til koncerten. Og værtsrollen blev et helt centralt koncept for os. 

Det gjorde sig gældende på tværs af alle kontaktpunkter med publikum og betød:

- At vores billetter ikke var billetter, men invitationer underskrevet af Asger og jeg.

- At vi modtog folk i døren og informerede dem om, hvor de kunne sætte sko, hænge jakker og finde en øl/kop kaffe. 

- At vi underskrev al vores kommunikation på sociale medier med “Kh Asger & Emil”

- At vi ringede til hvert publikumsmedlem og tog en snak med dem om, hvad de kunne forvente af aftenen et par dage før koncerten. 

Mange af de her tiltag virker måske tidskrævende og svære at skalere, men tænk på princippet i dem: Hvad hvis du var så tæt på din gæst, at det var naturligt at sende dem en invitation eller ringe til dem inden et show?
Kilde: Youtube, Tuborg
2) Vi gav folk muligheder for at interagere med hinanden 
Noget af det bedste feedback vi har fået fra koncerterne, har været hvordan publikum har følt, at de har mødt nye mennesker til vores arrangementer. Det skete, fordi vi gjorde forskellige ting i afviklingen og planlægningen af koncerten, som lagde op til at publikum i højere grad kunne møde hinanden.

F.eks. holdt vi en pause midt i koncerten. Det blev et slarrafenland for interaktion blandt publikum. I pausen havde vi arrangeret, at publikum fik udleveret en samtalemenu, som de blev opfordret til at bruge med hinanden. 

Kunne man som publikum ikke finde på et emne at snakke med andre om, så kunne man bruge samtalemenuen til at stille et spørgsmål. Det kunne f.eks. være: “Er du fra et hjem med klaver?”, og så var samtalen i gang. (Samtalemenuerne var inspireret afBorgerlysts initiativ med “Samtalesaloner”.

I det hele taget faciliterede aftenens flow, ved at give en masse information og stå til rådighed for vores gæster på en jordnær måde. Vi introducerede artisterne, vi forklarede fra scenen, hvad der skulle ske i pausen, vi satte artisten på efter pausen var slut og sendte folk afsted, når koncerten var slut. 

Mere end ofte endte det med, at vi fik en krammer på vej ud af døren. 

På den måde kunne vi hele tiden “nudge” folk i retning af at tage initiativ til at tale med hinanden, og det virkede.
Foto: Malte Ivarsson
3) Vi startede samtaler med publikum lang tid før koncerten
For at komme med til koncerten skulle man svare på et spørgsmål. Det kunne handle om ens bedste koncertminde, ens første musikalske forelskelse eller det nyeste stykke musik man havde lyst til at anbefale andre. 

Det skabte samtaler og forbindelser mellem folk allerede inden koncerten, som vi løbende kunne kommentere på.

Svarene på spørgsmålene tog vi med i vores samtaler i telefonen med folk, og vi kom derfor enormt tæt på publikum og vænnede dem til at dele ud af deres musiktanker allerede inden koncerten. Det gjorde, at de på aftenen var mere åbne og villige til at dele ud af sig selv.

I det hele taget var vores kommunikation meget tilgængelig og dialogbaseret. Vi ville have publikum til at være trygge ved at deltage, og ikke mindst trygge ved at kontakte os med gode idéer til nye steder at spille. Derfor var principper om tilgængelighed og dialog faste pejlemærker, som vi målte al kommunikation op i mod. 

Kilde: Youtube, Tuborg

Mod en fremtid med flere "sociale koncerter"

Selvom Frost Bites på mange måder var et eksperiment, synes jeg, der ligger interessante perspektiver i konceptet, der er værd at have sig for øje, når man afholder musikarrangementer. Her tænker jeg specielt på de etablerede spillesteder. 

Spørgsmålene er: Får man nok ud af sine publikummer? Udnytter man det potentiale, der er for en større tilknytning til spillestedet i tilstrækkelig grad? Er man tilfreds med, at publikummerne ankommer, lægger penge i garderoben, bliver vendt på hovedet og rystet i håbet om at der falder flere mønter ud, når de går forbi baren, hører musikken, henter en bajer til sig selv og den de er kommet med, og derefter forlader stedet? Eller vil man noget mere? 

Lykkes man med at skabe en social koncert, er det min overbevisning, at man i stedet for at have besøgende vil få fans

I stedet for at bytte en billet for penge, vil man oven i hatten også få en masse information, der kan konverteres til alt fra skarpere kommunikation til udvikling af nye koncerter, merchandise, artist-samarbejder eller lignende.

Set i et endnu større perspektiv kan man ved hjælp af denne tilgang påvirke danskerne således, at vi knytter os endnu mere til musikken. På den måde bliver det nemmere for både musikere, politikere, arrangører og ministerier at forklare, hvad musikkens værdi er i Danmark. 

Fordi den er en selvfølgelig og uundværlig del af vores sociale liv og ikke bare noget vi "tager til" tre-fire gange om året. 

Flere i serien "Det lærte jeg.." 

I denne serie skriver jeg om de vigtigste ting, jeg har lært i de projekter, jeg har arbejdet på gennem årene.
Det lærte jeg ved at lave kunst med Mø og fans fra hele verdenen

Der er mange der snakker om involvering af publikum inden for marketing i disse år. Her er hvad jeg lærte fra sidelinjen, da MØ skabte et fanzine sammen med sine fans fra hele verdenen.

Det lærte jeg ved at gøre udkanten til Lydkanten

Talentudviklingsprojektet Lydkanten har i samarbejde med prominente danske musikere skabt netværk og mulighed for udvikling af en lang række nordjyske talenter.

Det lærte jeg af at holde koncerter i folks stuer

Med projektet Frost Bites for Frost Festival bookede vi en række store danske kunstnere uden at have et sted, hvor de skulle spille. Det var i stedet op til publikum at byde ind med deres egne koncertsteder.

© Emil Sørensen 2020
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram