‘Overraskende, forargende og dybt rørende’: Flere medier omtaler og anbefaler ‘Skyggekvinder’

Podcasten Skyggekvinder, der handler om utroskab fra flere forskellige vinkler, er et hit på Podimo og bliver omtalt og anbefalet i flere medier.

Det er ikke kun lytterne, der er glade for podcasten ‘Skyggekvinder’ der i skrivende stund har en bedømmelse på 4.6 stjerner på Apple Podcast. Flere medier har også fået øjnene op for podcasten.

Berlingske valgte at interviewe vært Anne Sofie Allarp da podcasten lancerede, og igen da sæson 2 gik igang, ligesom de også bragte et interview med en af de mænd, som medvirkede i sæson 2.

Alt for Damerne mener at det både er “overaskende, forargende og dybt rørende at lytte med!” og også Magasinet Liv har hørt Skyggekvinder og haft en positiv oplevelse. De roser vært Anne Sofie Allarp for at “lade de frygtede og hadede elskerinder komme til orde med alle deres overvejelser, fortrydesler, sorger og forklaringer.”

Mediet Vi Elsker Podcast mener, at der er tale om “enormt spændende historier, der kan udfodre lytterens syn på skyggekvinder, da det stereotypiske begreb ikke altid hænger sammen med virkelighedens historier”, mens søstermediet Vi Elsker Streaming skriver følgende:

“Hvis du er en af de heldige, som ikke har lyttet til podcasten endnu, har du tre fantastiske sæsoner til gode. Det er en oplagt anbefaling til lytteren, der gerne vil høre autentiske fortællinger, som samtidig kan give indblik fra flere vinkler.”

Du kan selv bedømme podcasten ved at lytte til den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Posts