Emil Sørensen

Podcast producer og kreativ konsulent

Da jeg som 17-årig startede en koncertforening i Frederikshavn, var det med en ambition om at formidle musik og kultur på en ny måde, fostre kreative fællesskaber og have det sjovt. Det er stadig dét, der er min drivkraft i dag. 

Jeg er efter 9 års forskelligt arbejde i musik-, reklame- og mediebranchen vant til at udvikle og tilrettelægge indhold og kampagner - ofte med afsæt i musik og kultur. 

Jeg har fokus på den gode historie, en skarp, digital eksekvering og på at skabe gode kreative betingelser for de teams, jeg arbejder i og med. 

Det har jeg gjort på kampagner for kunder som Microsoft, Sundhedsstyrelsen, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse m.fl. og i samarbejde med musikere som Mø, Martin Jensen og Faustix. Senest har jeg arbejdet med produktion og tilrettelæggelse af en lang række podcasts, som f.eks. Rockhistorier, Skyggekvinder og Rigtige Venner. 

Jeg har desuden holdt workshops og foredrag om konceptudvikling i musikbranchen for spillesteder i Danmark og på Island, for talenter både på og bag scenerne og for klassiske symfoniorkestre, medier osv.

Erfaring

Heartbeats / Podcast Producer

November 2020 - Nu |  København

Heartbeats er et moderne, digitalt medie, der formidler på tværs af lyd, video og tekst. Jeg har været ansvarlig for vores portefølje af podcasts på platformen Podimo, der inkluderer formaterne Skyggekvinder, Rigtige Venner med flere. Derudover har jeg produceret musikpodcasten Rockhistorier. 

  • Tilrettelæggelse og pre-produktion
  • Klip, mix og lyddesign
  • Konceptudvikling

Volume / Digital Creative Director

(tidl. Project Manager og Digital Specialist)
August 2015 - August 2019, København

Volume var et kreativt bureau der arbejdede med at skabe kreative kampagner med afsæt i musik og kultur for kunder som Microsoft, IBM, Roskilde Festival m.fl. Mine ansvarsområder var bla.

  • Ledelse af kreative udviklingsprocesser
  • Tekstforfatteri og tilrettelæggelse af indhold
  • Udvikling af marketingplaner- og strategier
  • Rådgivning af kunder ift. sociale medier

Frost Festival / Freelance Projektleder

Juni 2014 - Februar 2017, København

Frost Bites var en serie af intimkoncerter, hvor publikum selv inviterede fremmede ind i deres hjem til en speciel koncertoplevelse med nogle af Danmarks bedste kunstnere. Jeg var ansvarlig for følgende:

  • Udvikling af koncept og idé
  • Projektledelse (herunder kontakt med sponsorer og partnere)
  • Booking af kunstnere
  • Pre- og on-day produktion
  • Markedsføring via sociale medier

Det Musiske Hus / Freelance Projektleder

September 2013 - December 2017, Frederikshavn

Lydkanten er et talentudviklingsprojekt, der hjælper sangskrivere og bands i Region Nordjylland med at komme videre med musikken via skrivecamps, koncerter og adgang til mentorer. Jeg startede projektet sammen med Det Musiske Hus og KulturAlliancen i 2014. Mine ansvarsområder var:

  • Koncept- og idéudvikling
  • Overordnet projektledelse
  • Pre- og on-day-produktion af workshops og koncerter
  • PR og markedsføring af projektet

Uddannelse

Copenhagen Business School / stud. soc. i ledelse af kreative forretningsprocesser

August 2019 - Juli 2022, København

Management of Creative Business Processes giver den studerende et omfattende sæt af færdigheder ift.  at møde de specifikke krav, der er til at lede kreative forretningsprocesser. Studerende som succesfuldt afslutter kandidaten vil have fået relevante værktøjer og kompetencer til at adressere ledelsesmæssige problemstillinger i krydsfeltet mellem kunst og forretning.

 

Rytmisk Musikkonservatorium / Bachelor of Arts (BA) Music Management

August 2019 - Juli 2021, København

Music Management er en uddannelse for dem, der brænder for at være en del af fremtidens musikbranche. Music Management kvalificerer til arbejde med ledelse, udvikling og drift i musikbranchen og beslægtede oplevelses- og kulturindustrier. I forbindelse med uddannelsen har jeg bla. fået kompetencer inden for: 

  • Projektledelse
  • Marketing og kommunikation
  • Økonomistyring
  • Innovation & Entreprenørskab
  • Strategi og Organisation

Priser og udmærkelser

Creative Circle

2018, Technology Driven Promo & Activation: Shortlist for “Music Against Drugs”

Prisen gives til “arbejde der skubber grænserne for, hvad der kan lade sig gøre digitalt, ved at bruge teknologien (hardware/software) på en helt ny måde.”

Spot On Activation Award

2018, Innovation og Eksekvering: Vinder for “Music Against Drugs”

Prisen gives til “de mest innovative sponsorater og partnerskaber. Der ønskes en præsentation af nytænkende projekter, hvor anvendelse af ny teknologi, en anderledes eksekvering og nye kreative løsninger har skabt resultater og værdi.”

Art Beat Prisen

2016, Talentprisen: Nominering for “Frost Bites”

Prisen gives til “en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har udvist et særligt stort talent inden for kulturformidling og, som følge heraf, er på vej til at indtage en markant position i det danske kulturliv.”

Music Ally Digital Music Award

2016, Best Innovation in Music And Brands: Nominering for “MØxSurface”

Denne internationale pris “anerkender success og innovation på det digitale område." og har fokus på branding og partnerskaber mellem musik og erhvervsliv. 

Magnetprisen

2016: Nominering for “Frost Bites”

Prisen gives til “det partnerskab der har formået at skabe originalt og unikt indhold til både forbrugere og publikum, baseret på parternes overlappende værdigrundlag.”

Frivillighed

Det Unge Frederikshavn/ Stifter og foreningsleder

Juli 2009 - Juli 2011, Frederikshavn

I 2009 stiftede jeg ungdoms-, koncert- og kulturforeningen Det Unge Frederikshavn. Foreningen arbejdede tæt sammen med koncertsteder, festivaler og unge frivillige med det formål at få mere musik, mere kultur og flere muligheder for unge til området omkring Frederikshavn. Arbejdet resulterede i mange koncerter, en elektronisk musikfestival og fremhævelse af lokale talenter både fysisk og online. Mit arbejde indebar:

  • Frivillig ledelse
  • Konceptudvikling
  • Blogging, PR og sociale medier

Roskilde Festival / Produktionsassistent, Apollo

August 2013 - Juli 2016, København

I 2016 og 2017 var jeg stage manager og produktionsassistent på festivalen og arbejdede i den forbindelse med afvikling, stage management og diverse produktionsopgaver.

Wonderfestiwall / Stage Manager

August 2016 og August 2017, Allinge

I 2016 og 2017 var jeg stage manager og produktionsassistent på festivalen og arbejdede i den forbindelse med afvikling, stage management og diverse produktionsopgaver.

Musik I Lejet / Stage Manager

August 2015, Tisvildeleje

Som stage manager på Skovscenen i år 2015 arbejdede jeg med stage management og ledelse af frivillige. 

Færdigheder

Software

Logic Pro
Ableton
Hindenburg
Wordpress

Sprog

Dansk
Engelsk
© Emil Sørensen 2020
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram